tirsdag den 13. september 2011

Indledende manøvrer

NOTE TIL MIG SELV:

For mange år siden havde jeg en afdelings chef på TV2 der en dag sagde til mig:
" Den der tager initiativet - har magten!"
Jeg kan mærke at jeg skal se at tage mig sammen til at få magten over mit liv!

Det kan godt virke lidt underlligt at denne blog ofte indeholder en masse ord og tanker der handler om mig selv. Men jeg har opdaget at mit fotografi handler meget om mig. 
Måske ret navlebeskuende og kedeligt for andre at læse, se og høre om.
Men det bliver klarere og klarere for mig at mit fotografi er en rejse i mit indre.
Dét jeg fotograferer - mit motivvalg - og det jeg tænker omkring fotografi, er et billede af hvor jeg er henne rent menneskeligt.
Om det så er navlebeskuende eller ej bliver jeg nødt til at lade være med at tage hensyn til, i forhold til eventuelle læsere. For bloggen er til for at anskueliggøre mine tanker, over for mig selv. En slags dagbog.
Hvis nogle, kan li´ at læse med er de MEGET velkomne og bestemt også velkomne til at give deres besyv med, hvis nogen skulle få dén lyst.

Ingen kommentarer: